Er det mest trygge for mig, at sætte hjertet og dets inderste ønske på standby og gå efter det sikre? Bare indtil den dag, hvor det er trygt nok for mig at gå efter det, jeg inderst inde ønsker? Og kommer den dag?
Eller hvad er i virkeligheden mest trygt?
At følge det sikre, som jeg ved, hvad er, og dermed forblive, hvor jeg er og få de resultater jeg kender?
Eller er det i virkeligheden at følge mit hjerte, så der er en chance for at få det, som jeg drømmer om?
Hvis jeg vælger den sikre vej, så får jeg med garanti ikke det, jeg virkelig ønsker.
Er det så i virkeligheden ikke mere trygt at følge mit hjerte!
For som jeg ser det, så er det den eneste måde, jeg kan få, hvad jeg drømmer om.
Frygten for det ukendte er angstprovokerende for mig, for i det ukendte ligger en risiko for, at mit liv, som jeg kender det, bliver vendt på hovedet. Jeg er rædselsslagen for ikke at lykkes og dermed for at skuffe mig selv, men hvis jeg ikke prøver, så er én ting sikkert: så skuffer jeg helt sikkert mig selv.
Så nu er det nu. Det er tid til at være ildsjæl i egen ”butik”.
Det gode og trygge job med fast indtægt og pension er forladt, og jeg starter året med at hoppe ind i 2020 som selvstændig.
Der er så mange fødder og ansigter, som trænger til mine hænder – så mange mine hænder kan gøre noget godt for.
Jeg lægger bekymringer om indtægt på hylden og fokuserer på min KÆRLIGHED til zoneterapien. Jeg er sikker på, at hvor der er passion, er der en vej.
Godt nytår alle sammen!
Vær velkommen 2020, og vær velkommen på min briks på Østerbro.
