Jeg møder flere og flere klienter i min klinik med en stress-diagnose fra lægen, eller som er i en tilstand af ”noget-de-ikke-helt-selv-kan-forklare-sted-og følelser”.
Måske er det et tilfælde? Eller måske er tiden blot sådan energimæssigt lige nu?
Folk mærker deres krop mere eller har været i en ”kæmp eller flygt” tilstand i for mange år.
De sidste to år har måske også skubbet lidt til ”det hele”.
Jeg spotter folk med et ben i den RØDE SRESS CIRKEL, fordi jeg selv har befundet mig på samme sted. Min elastik, om du vil, var trukket alt for langt, og pludselig sprang den.
Når jeg ser tilbage på tiden, på oplevelsen, så føles det nu som en gave, jeg fik forærende.
Mit stress-kollaps tvang mit sind og min krop i ro, og når der bliver stille fra omgivelsernes påvirkning og larm, så hører og mærker man pludselig sig selv.
Jeg blev tvunget til at kigge dybt i min ”livsrygsæk” og arbejde med mine skyggesider.
Da jeg kom ud på den anden side igen, der indså jeg, at jeg ikke behøvede at vente ”til mit næste liv” med at blive zoneterapeut – noget jeg havde ønsket mig i årevis men ikke turde springe ud i.
Zoneterapeut blev jeg, og selv om jeg ikke tænkte på at bruge zoneterapi til at hjælpe mig ud af min daværende stressperiode, så har jeg efterfølgende set og mærket, hvad denne behandlingsform virkelig kan gøre for en person, som er stresset eller endt i et stresskollaps.
Zoneterapi mod stress
Stress kommer i mange udgaver og sværhedsgrader. Hvad der udløser stress hos det enkelte menneske kan variere meget.
Vi kender alle det med at blive stresset i en kortvarig periode, f.eks. jobskifte, eksamenspres, øget belastning arbejdsmæssigt, sygdom i familien etc. Stressen er blevet en ”naturlig” del af vores hverdag, hvor der stilles flere og flere krav både på arbejdet og på hjemmefronten.
Stress kan medføre både psykiske og fysiske adfærdsændringer, og bliver stressen langvarig, så bliver det en trussel på vores helbred og velbefindende.
Jeg ved, der er en vej tilbage fra stress – til en ny og klogere udgave af sig selv. Jeg ved også, om nogen, at vejen kan være svær at få øje på, når man står plantet med begge ben i den RØDE stresscirkel.
Mit store ønske er at være med til at hjælpe mine klienter med stress tilbage på banen igen.
Zoneterapien hjælper med at flytte fokus fra hovedet og ned i kroppen på mine klienter.
At unde sin krop zoneterapi, enten via fødderne eller ansigtet, det er at give sig selv ro og selvkærlighed.
Sådan kan zoneterapi hjælpe dig
Zoneterapi får kroppen til at udskille endorfiner. Endorfiner er kroppens naturlige “lykkepiller”.
Zoneterapien nedbringer naturligt niveauet af stresshormoner i kroppen og beroliger nervesystemet. Derudover styrker behandlingen immunforsvaret og skaber flow og balance i kroppen. Efter at kroppen har været i ”kæmp eller flygt” tilstand i lang tid og er i stress, så hjælper zoneterapien til at genopbygge kroppen igen ved at etablere forbindelsen mellem nervesystemet, hormonsystemet og immunforsvaret igen.
Zoneterapi hjælper med afspænding i kroppen og kan derfor også give en større følelse af velvære og overskud. Zoneterapi er afstressende og skaber balance ved hjælp af blide tryk under dine fødder. Du vil efter behandlingen opleve en dejlig følelse af afslappethed.
Er du stresset?
Vi må godt have travlt og have mange arbejdsopgaver, hvis bare det ikke er HELE tiden.
De fleste ved ikke, de er stressede og ofte mærker man det først, når kroppen er udbrændt og kollapser.
Symptomerne på stress kan være:
Hovedpine
Hjertebanken
Mavesmerter
Svimmelhed
Hukommelsesbesvær
Koncentrationsbesvær
Søvnproblemer
Grådlabil
Hvis man udsættes for stress over en længerevarende periode, er risikoen for at ende i en depression meget stor. Depression rammer ca. en femtedel af alle danskere på et tidspunkt i livet. Det anbefales derfor, at man henvender sig til sin læge, hvis man er i tvivl om man lider af stress.
NB! Behandlinger og vejledninger må ikke træde i stedet for lægeordineret medicin, rådgivning og behandling.