DET FORTRAVLEDE NERVESYSTEM

SKAL MASSAGE OG/ELLER BEHANDLING GØRE ONDT?

Har du lyst til at blive klogere på parasympatisk/sympatisk respons?
Så læs med her og bliv klogere på, hvorfor Bindevævsterapi- og massage er en massageform, der passer til det fortravlede nervesystem.

Når kroppen er i ”kæmp/flygt” tilstand, så er kroppen i stress-mode.

Stress er noget, vores bevidste eller underbevidste sind opfatter som en trussel.

Smerter er en betydelig stresspåvirkning for næsten alle, og smerter tvinger det sympatiske nervesystem til at være i aktion og uden nogen kontakt til det parasympatiske nervesystem.

Det sympatiske nervesystem og det parasympatiske nervesystem er to delsystemer i det autonome nervesystem, som er ansvarligt for at regulere og kontrollere kroppens indre funktioner. De to systemer arbejder i modsætning til hinanden for at opretholde balance i kroppen.

FUNKTION

Vores SYMPATISKE nervesystem er primært vores kamp-eller-flugt-respons, der mobiliserer kroppen til at håndtere stress og farefulde situationer. Vores sympatiske nervesystem aktiverer og øger vores kropsfunktioner som hjertefrekvens, åndedræt, blodtryk og svedproduktion

Vores PARASYMPATISKE nervesystem derimod er ansvarligt for at modvirke kamp-eller-flugt-responsen og fremme afslapning og restitution. Det parasympatiske nervesystem sænker hjertefrekvensen, øger fordøjelsen og fremmer generel ro og afslapning – JA TAK!

AKTIVERING

Det sympatiske nervesystem aktiveres under stress, angst eller fysisk aktivitet. Det frigiver noradrenalin (også kendt som norepinephrin), der stimulerer kroppens reaktioner. Det parasympatiske nervesystem aktiveres i hviletilstand og efter stress. Det frigiver acetylcholin, der har en beroligende og afslappende virkning.

EFFEKTER PÅ ORGANER

Det sympatiske nervesystem øger blodgennemstrømningen til skeletmusklerne, øger blodsukkerniveauet, udvider pupillerne og hæmmer fordøjelsen. Det parasympatiske nervesystem øger fordøjelsen, nedsætter hjertefrekvensen, indsnævrer pupillerne og fremmer afføring og vandladning.

GENEREL VIRKNING

Det sympatiske nervesystem forbereder kroppen på hurtig og energikrævende handling, mens det parasympatiske nervesystem fremmer restitution, fordøjelse og energibesparelse.

Tilbage til SMERTERNE…

og deres stresspåvirkning!
Det gælder også smerter påført ved massage, som ikke fremkalder den parasympatiske respons – også kaldet PSR. I stedet sker der en muskelsammentrækning, og en muskel kan ikke både trække sig sammen og slappe af på samme tid – det samme gælder for hele kroppens system.

ERFARING FRA KLINIKKEN

Jeg har i de sidste uger haft flere klienter til Bindevævsterapi- og massage, som døjer med stress og spændinger. Jeg har især hæftet mig ved en af dem, hvis sympatiske nervesystem er i totalt alarmberedskab. Vedkommende går også til fysioterapi for en lænd, der spænder op og smerter i piriformis. Klienten var helt blæst bagover, over den blide dog effektive måde at løsne bindevæv og spændinger på, for fysioterapeuten havde ihærdigt arbejdet med klientens piriformis med en albue. Resultatet blev, at klientens i forvejen stressede nervesystem røg endnu højere op på stress-tærsklen.

HVORFOR VÆLGE BINDEVÆVSTERAPI- og MASSAGE?

Massage der forårsager smerter og ubehag er ikke produktivt for kroppen og slet ikke længere nødvendigt.
Ved en blid tilgang til bindevævet, hvor jeg som behandler smelter det og når ned i spændingen, så ”taler jeg” direkte med klientens nervesystem og hjælper det parasympatiske nervesystem til at hjælpe klientens krop i ro og balance.

Bindevævsterapi- og massage forløser spændinger og øger din krops mobilitet.
Hvis du har lyst til at opdage de utrolige fordele ved bindevævsterapi og genopdage følelsen af frihed og bevægelse i din krop, så kan du læse mere om Bindevævsterapi her https://www.cristinaszone.dk/elevbehandling-bindevaevsterapi-og-massage/,
eller kontakt mig gerne eller book en elevbehandling på https://www.cristinaszone.dk/booking/

PS: jeg har nu været igennem hele kroppen i mit pensum – YAY!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *