Så er ZONETERAPI måske lige det, du har brug for
Høfebersæsonen nærmer sig, og hvis du ikke har prøvet zoneterapi som behandling for de ofte ”invaliderende” symptomer, så kan jeg anbefale dig at prøve det.
Zoneterapi er en behandlingsform, som vil hjælpe kroppen med at udrense affaldsstoffer og styrke immunforsvaret.
Zoneterapi kan ikke kurere høfeber, men det kan lindre symptomerne, så du kan mindske dit medicinindtag – men nogle oplever dog at kunne lægge medicinen på hylden.
RIGTIG MANGE LIDER AF HØFEBER
Symptomerne på høfeber kan være nyseanfald, kløe og irritation samt rindende øjne og næse. Symptomerne kan blive så kraftige, at personen bliver varm, utilpas og endda får feber.
Høfeber udløses, når pollen fra træer og buske og græs frigives og fylder den luft, vi indånder.
Mange menneskers slimhinder har svært ved at afvise pollen, men man ved ikke hvorfor.
Når pollen kommer i kontakt med slimhinderne starter der en overreaktion, hvor kroppen forsøger at bekæmpe den ved at producere histamin, som udløser de kendte høfebersymptomer.
Høfeber og allergisk snue kan også udløses af dyrehår, støvmider, svampesporer og bestemte fødevarer.
Ved allergiske reaktioner produceres der høje mængder histamin i blodet. Det er kroppens forsvarsmekanisme – den tror, den bliver angrebet. Når der er for meget histamin, så har kroppen brug for at dæmpe de allergiske reaktioner, og det er her ANTI-histamin-medicinen kommer ind.
Antihistamin har desværre mange bivirkninger. Mange oplever sløvhed, træthed og energiforladthed ved indtagelse af medicinen, som for nogen kan være meget overvældende og gøre dem ude af stand til at fungere normalt i hele pollensæsonen.
Zoneterapi er en behandlingsform, som vil hjælpe kroppen med at udrense affaldsstoffer og styrke immunforsvaret.
ZONETERAPI & HØFEBER
Zoneterapi kan lindre symptomerne på høfeber så meget, at høfeberen ikke dominerer din hverdag. Mange der lider af høfeber føler, at de er invalideret i høfebersæsonen.
De får masser af medicin og må ofte lægge sig syge når høfeberen er værst.
Jeg oplever, at klienterne behandlet for høfeber enten trapper kraftigt ned i deres medicin, eller også har de kunne lægge den på hylden.
Zoneterapi kan jeg derfor stærkt anbefale, når høfebersæsonen starter. For nogle starter den allerede i marts, men for de fleste starter den i maj måned. Det er en god ide at starte behandlingen allerede 4-5 uger, før du normalt mærker de første symptomer. Så kan vi nemlig nå at opbygge immunforsvaret over disse behandlinger, men du skal regne med en vedligeholdelse af behandling gennem hele sæsonen.
Der er dog ingen regler uden undtagelse, for det er meget forskelligt, hvor ofte en klient har brug for behandling. Det kommer helt an på hvor hårdt du er ramt.