Forfatter: Cristina Møllebro

Det er frygteligt ikke at få sin nattesøvn, og hvis grunden hertil er dit ulykkelige barn, som heller ikke får sovet grundet Night terror, så kan det bare ende i en ”ond” spiral.

Selv om mine børn nu er voksne, så kan jeg sagtens huske, hvordan det var, da de var helt små. De har stort set altid haft gode ”sovehjerter”, men der har været perioder, hvor det kunne tage ekstra lang tid at få dem til at sove.
Jeg kan også godt huske, hvordan det var i perioder under sygdom IKKE at få sin nattesøvn, så jeg kan sagtens sætte mig ind i situationen hos de forældre, som søger hjælp med deres børn grundet Night terror.

Man ved ikke præcist, hvad der er årsagen til, at børn vågner med mareridt. Nogle teorier går på, at det skyldes en sarthed i hjernen, umodenhed i børnenes nervesystem, eller at børnene kan have en periode med følelsesmæssig stress. Disse mareridt/søvnforstyrrelser hos børn er almindelige og ufarlige, hvor børnene, en times tid efter de er faldet i søvn, vågner og er bange og utrøstelige. Dog hersker der ingen tvivl om, at både børn og især forældrene lider under disse nætter.

I klinikken har jeg med zoneterapi behandlet flere børn som led af mareridt, og selv om gennemsnitsalderen for disse børn med Night terror er +1 år, så var de to første børn på min briks begge knap 6 mdr. Efter 1-2 behandlinger var begge børn ”i bedring”.
Især den ene babys søvn i løbet af dagen var kraftigt forbedret. Anfaldene blev også gradvist bedre om natten, og forældre og baby blomstrede op igen.

Oplever du ovenstående, og er du usikker på, om det er søvnrædsel dit barn døjer med, så spørg din sundhedsplejerske og/eller læge til råds. Nogle børn kan have f.eks. skævheder i hofte/ryg, som kan genere dem meget, når de sover. Der er også utrolig mange gode artikler på nettet om emnet Night terror.

Skulle du få lyst til at prøve, om zoneterapi kan forbedre dit barns søvn, så er du velkommen i min klinik. Du er også velkommen til at kontakte mig, hvis du har spørgsmål.

NB! Behandlinger og vejledninger må ikke træde i stedet for lægeordineret medicin, rådgivning og behandling. Vi skal henvise syge personer og personer med alvorlige sports og arbejdsskader, til relevante behandlere inden for det etablerede sundhedsvæsen

HVIS JEG LAGDE 1 KRONE TIL SIDE HVER GANG, JEG HØRER……….

• Du må altså lige bære over med mine fødder, jeg har ikke lige været til foddame
• Åh, jeg har ikke lige nået at vaske mine fødder
• Jeg har altså ikke fået barberet mine ben
• Jeg ville altså lige have nået at lakere mine tånegle

………..så ville jeg have pæn sum til f.eks. en god middag på FORMEL B ?.

Jeg er sågar blevet kontaktet igen af en ny og ukendt klient, som 5 minutter efter vi havde lavet et aftale over telefonen sendte mig en sms. Hun ville lige tilbyde mig at flytte aftalen til senere på måneden, da hun et par dage efter vores aftalte tid skulle til foddame – så kunne jeg jo få hendes ”friske” fødder på briksen.

Lad mig lige slå det fast med syv-tommer søm: jeg dømmer ingens fødder, og jeg lægger ikke mærke til hår eller ikke hår på folks ben. Rent faktisk giver fødderne med ”skavanker” så som ligtorne, hård hud mig en god indikation af, hvad jeg skal være ekstra opmærksom på at mærke på føddernes reflekszoner.

Jeg husker min aller første undervisningsaften på uddannelsen til zoneterapeut på Zoneterapeutskolen på Gammel Kongevej. Det var et lille hold, og vi var faktisk kun 5 på holdet. Der blev talt om mangt og meget, men jeg husker, at vi alle nærmest overfaldt læreren den aften med spørgsmål – fra hendes oplevelser i hendes egen klinik. En skøn holdkammerat spurgte: AAARRJJJ, hvad gør du, hvis klienten kommer med nogle frygtelige grimme og lugtende fødder?

Det var som om, jeg slet ikke forstod, hvad eleven spurgte om. Jeg husker, at jeg kiggede undrende på eleven, og samtidig gik det op for mig, at jeg nu snart skulle have mange folks fødder af forskellig størrelse og lugte i mine hænder. Det var som om, at virkeligheden gik op for mig – som om jeg vågnede op. Jeg nåede også lige at tænke ”shit Cristina – hvad har du dog indladt dig på”, inden læreren smilende svarede: det vænner du dig til, og du kan jo altid tilbyde dem et fodbad .

Senere på aftenen fik jeg for FØRSTE gang et par fremmede fødder i mine hænder. De tilhørte en af mine medstuderende. Jeg tog imod hendes fødder med hjertebanken – både pga. det vi skulle øve, men også pga. min bevidsthed takket være den anden medstuderende . Fødderne var varme og let fugtige pga. lukkede støvler (det var en aften i september), men jeg følte mig HJEMME, da jeg tog dem i mine hænder. Jeg følte en glæde og en kærlighed, og jeg vidste BARE lige her og nu, at jeg havde truffet et korrekt valg, da jeg valgte at starte på uddannelsen som zoneterapeut.

Jeg har slet ikke tal på alle de fødder, som siden den aften i september 2013, hvor jeg første gang skulle trykke på fremmede fødder, har været i mine hænder, men jeg mærker et aftryk af glæde og kærlighed i hjertet til hver og en af dem.

Jeg elsker mit håndværk!

Hvad er EGENOMSORG?

At udøve egenomsorg betyder, at det enkelte individ tager bedst muligt vare på sig selv (sundhedsstyrelsen 2006).

Hvor meget egenomsorg giver du dig selv? Siger du ofte ja, selv om du i stedet har mest lyst til at sige nej? Et ja kan jo være godt, bare ikke hvis det er af pligt eller en refleks.

Egenomsorg er utrolig vigtigt, og hvorfor? For tager du ikke vare på dig selv, så kan du ikke tage vare på dine kære. Har du hørt ”den med iltmasken”? HUSK! Dig selv, før du husker andre.

Dine behov.
Egenomsorg skal være noget, som vi ikke udfører af tvang. Det bør være aktiviteter, som giver os energi og nydelse. En dag på langs kan sagtens fungere som egenomsorg – men langt fra hver dag. Det er ikke kun et spørgsmål om at være opmærksom på DINE behov, selv om det er vigtigt, men det handler i høj grad at vide, hvad du kan og skal gøre for at tage bedst vare på dig selv.

Egenomsorg en vigtig faktor for at kunne tage vare på andre – for at du har noget at give af til andre. Mange føler, at de ikke slår til, at de svigter deres kære, hvis de tillader sig selv at have en periode, hvor deres energi er lavere end normalt. Lad mig gøre det klart for dig, at du bestemt ikke svigter dine kære, du svigter DIG SELV. For at hæve din energi, skal du først anerkende, at det er ok for dig at stå lige der, hvor du står lige nu, men at det også er nødvendigt nu med egenomsorg. Hvis du ikke drager omsorg for dig selv, så bliver du udkørt og træt. Hvis du ikke drager omsorg for dig selv, så får du det ikke bedre, og du ender måske med at brænde helt ud. Derfor er det vigtigt at anerkende, at du er træt og udkørt, men det er også vigtigt at handle – og det starter med dig selv.

Bed om hjælp!
Det, at du søger hjælp og behandling, når det er nødvendigt, DET er at drage omsorg for dig selv.
For rigtig mange kan det være et grænseoverskridende skridt at tage, og mange udskyder det igen og igen:

–  Jeg skal lige igennem i morgen, så gør jeg noget for mig selv.
–  Okay jeg booker den tid til massage, når jeg kommer til min frokostpause.
–  Åh en aften med veninderne vil give mig overskud, men jeg orker ikke arrangere det.
–  Jeg skal også ned i det fitnesscenter, for det giver mig jo overskud, men jeg kan ikke
overskue at komme afsted, når jeg først er hjemme fra arbejdet.

Stå stærkt!
Det kan være et svært skridt at tage, men det er et vigtigt skridt. Udskydelse af handlinger, der drager omsorg for dig selv, det kan ofte give dig dårlig samvittighed.
Din indre kritiker stikker hovedet frem, og du ender med at ”slå dig selv i hovedet” med ”burde-skulle”-pisken. Men egenomsorg kan omvendt også give en dårlig samvittighed, for ”burde den egen-tid ikke blive brugt på mine kære”? Egenomsorg er essentielt for at du kan stå stærkt i dig selv, for at du kan være den bedste udgave af dig selv i et liv, som er produktivt og tilfredsstillende for dig, et liv hvor du føler dig i balance.

Har du svært ved at prioritere dine egne behov og bede om hjælp for at genfinde balancen og få jordforbindelse igen?
Du fortjener det bedste, så du kan give dit eget og dine kæres liv mest mulig værdi.
Så se at få den iltmaske på!

Min beslutning om at nu skulle det være – jeg skal være selvstændig, den blev truffet i december 2019, men den har ligget og luret i flere år, ja siden jeg blev færdiguddannet som zoneterapeut i 2015.

Hvorfor det så har taget mig så lang tid at nå hertil? Det skal jeg sige dig! Det har været frygten for at fejle, frygten for at få skudt mine balloner ned, den velkendte jantelov, frygten for at forlade mit gode og velbetalte job, den økonomiske usikkerhed…..for lad os lige slå én ting fast. Man bliver ikke rig på mammon af at vælge en vej som alternativ behandler! Til gengæld bliver man rig på oplevelser og utrolig mange glade mennesker, som man har hjulpet i balance.

Der var også en del af mig, som slet ikke kunne overskue alle de praktiske ting, der følger med ved opstart af egen virksomhed. Det er i egentlig ret underligt, når jeg nu kommer fra en virksomhed med over 600 ansatte, hvor jeg selv var nummer 4 medarbejder og således har været med til at bygge en konsulentvirksomhed op fra bunden.
Det er nu bare noget andet, når man KUN har sig selv at stå til ansvar for…..men lad os så lige slå én ting fast igen: det er fuldstændig fantastisk selv at kunne bestemme og KUN stå til ansvar for en selv (ja ok, måske også lidt til ansvar for min forstående ægtemand).

Hvad har jeg så udrettet af praktiske ting?

Jeg har:
– Fundet mit fremtidige kliniklokale
– Oprettet mit CVR-nummer (wauuuu)
– Oprettet en erhvervskonto
– Fået styr på min SKAT som selvstændig
– Oprettet Myshop (Mobilepay erhverv)
– Oprettet mit bookingsystem
– Fået opdateret min hjemmeside – nu også med blog.

Klienterne indfinder sig stille og roligt, og jeg lærer tålmodighed og har i den forbindelse også udført lidt hjertearbejde på mig selv.

Jeg har kigget lidt indad og fået renset ud i gamle overbevisninger omkring penge og indtjening – valgt at kigge på muligheder og ikke forhindringer.
Jeg har også valgt at smile ad velmenende sætninger fra venner og bekendte så som:
Orv! tænk at du tør/gisp du er modig/kan du virkelig leve af det/kan dine hænder holde til det?
Og så har jeg valgt at tage sætninger som disse ind i mit hjerte: Du er så sej Cristina / det bliver en kæmpe succes for dig / klienter vil strømme til din klinik / fedt Cristina! Med hænder som dine forpligter det at blive fuldtids behandler.

Har det så været den rigtige beslutning for mig at blive selvstændig?
Ja, det har det. Jeg vågner hver dag med forventningsfuld glæde over, hvad der kommer af oplevelser, glæder og mirakler. Sjovt nok, så er det som om at umådelige mængder mirakler, kærlighed og rigdomme nu strømmer mig i møde, nu hvor jeg har valgt at gå ALL IN.

Hvad fremtiden bringer kan ingen vide. NUET er hvad vi har lige her og nu, men én ting er sikkert: jeg kommer IKKE til at sidde som pensionist og sige ”åh, bare jeg nu havde givet det en chance”.

Jeg har lyttet til min sjæl – lytter du til din?

Er det mest trygge for mig, at sætte hjertet og dets inderste ønske på standby og gå efter det sikre? Bare indtil den dag, hvor det er trygt nok for mig at gå efter det, jeg inderst inde ønsker? Og kommer den dag?

Eller hvad er i virkeligheden mest trygt?
At følge det sikre, som jeg ved, hvad er, og dermed forblive, hvor jeg er og få de resultater jeg kender?
Eller er det i virkeligheden at følge mit hjerte, så der er en chance for at få det, som jeg drømmer om?

Hvis jeg vælger den sikre vej, så får jeg med garanti ikke det, jeg virkelig ønsker.
Er det så i virkeligheden ikke mere trygt at følge mit hjerte!
For som jeg ser det, så er det den eneste måde, jeg kan få, hvad jeg drømmer om.

Frygten for det ukendte er angstprovokerende for mig, for i det ukendte ligger en risiko for, at mit liv, som jeg kender det, bliver vendt på hovedet. Jeg er rædselsslagen for ikke at lykkes og dermed for at skuffe mig selv, men hvis jeg ikke prøver, så er én ting sikkert: så skuffer jeg helt sikkert mig selv.

Så nu er det nu. Det er tid til at være ildsjæl i egen ”butik”.
Det gode og trygge job med fast indtægt og pension er forladt, og jeg starter året med at hoppe ind i 2020 som selvstændig.

Der er så mange fødder og ansigter, som trænger til mine hænder – så mange mine hænder kan gøre noget godt for.
Jeg lægger bekymringer om indtægt på hylden og fokuserer på min KÆRLIGHED til zoneterapien. Jeg er sikker på, at hvor der er passion, er der en vej.

Godt nytår alle sammen!
Vær velkommen 2020, og vær velkommen på min briks på Østerbro.