Det er frygteligt ikke at få sin nattesøvn, og hvis grunden hertil er dit ulykkelige barn, som heller ikke får sovet grundet Night terror, så kan det bare ende i en ”ond” spiral.
Selv om mine børn nu er voksne, så kan jeg sagtens huske, hvordan det var, da de var helt små. De har stort set altid haft gode ”sovehjerter”, men der har været perioder, hvor det kunne tage ekstra lang tid at få dem til at sove.
Jeg kan også godt huske, hvordan det var i perioder under sygdom IKKE at få sin nattesøvn, så jeg kan sagtens sætte mig ind i situationen hos de forældre, som søger hjælp med deres børn grundet Night terror.
Man ved ikke præcist, hvad der er årsagen til, at børn vågner med mareridt. Nogle teorier går på, at det skyldes en sarthed i hjernen, umodenhed i børnenes nervesystem, eller at børnene kan have en periode med følelsesmæssig stress. Disse mareridt/søvnforstyrrelser hos børn er almindelige og ufarlige, hvor børnene, en times tid efter de er faldet i søvn, vågner og er bange og utrøstelige. Dog hersker der ingen tvivl om, at både børn og især forældrene lider under disse nætter.
I klinikken har jeg med zoneterapi behandlet flere børn som led af mareridt, og selv om gennemsnitsalderen for disse børn med Night terror er +1 år, så var de to første børn på min briks begge knap 6 mdr. Efter 1-2 behandlinger var begge børn ”i bedring”.
Især den ene babys søvn i løbet af dagen var kraftigt forbedret. Anfaldene blev også gradvist bedre om natten, og forældre og baby blomstrede op igen.
Oplever du ovenstående, og er du usikker på, om det er søvnrædsel dit barn døjer med, så spørg din sundhedsplejerske og/eller læge til råds. Nogle børn kan have f.eks. skævheder i hofte/ryg, som kan genere dem meget, når de sover. Der er også utrolig mange gode artikler på nettet om emnet Night terror.
Skulle du få lyst til at prøve, om zoneterapi kan forbedre dit barns søvn, så er du velkommen i min klinik. Du er også velkommen til at kontakte mig, hvis du har spørgsmål.
NB! Behandlinger og vejledninger må ikke træde i stedet for lægeordineret medicin, rådgivning og behandling. Vi skal henvise syge personer og personer med alvorlige sports og arbejdsskader, til relevante behandlere inden for det etablerede sundhedsvæsen